Om mig

Om mig

 

Undervisning på Århus Kunstakademi og min store passion for at lege med farver, åbnede en hel ny verden for mig. Moderne kunst, abstrakt malerkunst og stærke farver har altid facineret mig.

 

Da jeg senere begyndte at læse til psykoterapeut kom hele følelsesregisteret i gang, og dermed en endnu større lyst til at udfolde mig i farvernes verden.

 

Til daglig arbejder jeg som psykoterapeut og helbredsterapeut www.psykeoghelbred.dk, imens fritiden bruges på malerkunsten.

 

Jeg maler det jeg føler for og elsker at eksperimentere. Derfor er mine malerier også meget forskellige. Men det er de stærke farver der vinder i mit maleri. De stærke farver afspejler  glæde, overskud og livskraft i mit liv. Og det vil jeg gerne give videre til andre.

 

Inspirationen kommer af sig selv når jeg oplever et lysglimt, eller har gennemgået en ny udvikling i mit liv.

 

Med min store interesse for mennesker og deres forskelligheder, vil der også være "personligheder" på mange af mine malerier.

 

Som udgangspunkt maler jeg med acrylmaling, og for at give billederne en anderledes dybde bruger jeg også oliemaling, silkepapir, polyfila, sand, servietter, stempel og bladsølv.